Faciliterede netværksgrupper

  • Fællesskab med ligesindede i mindre grupper. Det giver en følelse af forståelse og af ikke at stå alene med dine udfordringer.
  • Faciliteret af mig og baseret på min og gruppens egne historier, erfaringer og udfordringer. Vi tager udgangspunkt i det, der rører sig lige der, hvor du og de andre er lige nu.
  • Værktøjer til at håndtere udfordringer som fx kommunikation og følelser.
  • Viden om, hvad du kan gøre og hvor du kan gå hen, hvis du endnu ikke er i gang.
  • 6 x 2 timer (hver anden uge).

Hvis du vil vide, hvornår der er en netværksgruppe, der passer til lige præcis dig og der, hvor du står lige nu, så skriv til mig her.

Netværksgrupperne

Til dig, som er barnløs kvinde, der drømmer om at blive mor, men endnu ikke ved, hvordan du skal komme i mål med drømmen. Her finder du ligesindede, der forstår din situation. Undervejs får du redskaber til, hvordan du kan tackle din situation.

Til dig, som er barnløs mand og drømmer om at blive far, men endnu ikke har fundet en kvinde at få barnet med. Her møder du andre mænd i samme situation, som du kan erfaringsudveksle med. Du får redskaber til at håndtere din situation og rykke på din drøm.

Til dig, der er heteroseksuel kvinde, der har fået barn med en homoseksuel mand. Her er der fokus på indsigter i mekanismer og følelser, der opstår, når du får barn med en mand, du ikke er kæreste med. Det er to meget forskellige verdener og udgangspunkter, vi kommer fra, som vi kan have svært ved at forstå hos hinanden. Du får bl.a. værktøjer til at blive hos dig selv og ikke være ovre i faren til barnet.

Til dig, der er blevet far og har fået barn med en kvinde, du ikke er kæreste med. Det kræver rummelighed og indsigt at håndtere de mekanismer, der går i gang hos en kvinde, når hun bliver mor. Du får redskaber til at håndtere situationen og dermed blive styrket i din rolle som medforælder.