Forælder speed Matching

Drømmer du om at finde en medforælder, har du nu chancen for at møde mange potentielle på kun et par timer.

Jeg starter med en kort introduktion til min egen historie og hvordan det lykkedes mig at finde en medforælder, som jeg i 2013 fik en søn sammen med.

Du vil få input til samtaleemner, som du kan bruge, hvis det virker rigtigt for dig. Og så er det ellers i gang med at møde de andre. Du får 9 minutter med hver potentielle medforælder, inden jeg ringer med klokken og der skal roteres.

Undervejs noterer du info og indtryk, så du har styr på den/dem, som du er interesseret i at lære bedre at kende. Listen med den/dem, du synes godt om, afleverer du til mig til slut. Og i dagene efter får du tilsendt kontaktoplysninger, hvis der er gensidigt match. Herefter er det helt op til jer selv at finde ud af, om I vil mødes igen – og igen.

Det har aldrig været nemmere at gå på jagt efter en medforælder.

 

Hvad andre siger om “Forælder speed Matching”

“Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med flere på regnbuebarn.dk, men jeg synes, det er svært at vurdere, hvem man skal mødes med. Jeg mødte et par stykker, men jeg synes ikke rigtigt, at der var kemi.

Så så jeg Karens ‘forældre matching’ og dukkede op. Det var lidt grænseoverskridende at skulle snakke med så mange om sådan et seriøst emne. Men jeg synes, det var så godt! Kemi betyder så meget for mig, og det kunne man hurtigt mærke, når man snakkede med hver enkelt igennem aftenen. Jeg var så heldig at matche med 3, og en af dem er jeg ‘gået videre med’. Det vil sige, at vi rent faktisk snakker seriøst om at få et barn og hvornår det skal være. Jeg er så lykkelig! Mange tak for et super godt event, Karen.”
Mette

“Jeg var nervøs på vejen ind til forælder speed dating, men jeg var meget klar på, at det var det rigtige for mig, selvom det er grænseoverskridende. Jeg var både glad og opløftet, da jeg gik derfra, fordi jeg fik så meget ud af at sidde ansigt til ansigt med potentielle mulige fædre og have de samtaler, som vi havde. Og rart at mødes i et rum hvor alle, til trods for vores forskellige situationer, var i samme båd i ønsket om at blive forældre.”

Anne

“Jeg var sammen med min partner til forælder speed matching. Det var en super god oplevelse, og for potentielle fremtidige regnbueforældre kan jeg klart anbefale konceptet og ikke mindst Karen. Arrangementet blev afholdt i hyggelige former, og jeg følte mig tryg i noget der ellers for mig godt kan virke noget ude af komfortzonen.”

Kasper

“1000 tak for et godt arrangement. Jeg tror på, der er stort potentiale i det, du laver. Tak for at skabe det her rum. Det er ret stort.”

Kvindelig deltager

“Jeg kan klart anbefale at deltage i Karens Forælder speed matching, hvis du overvejer et aftalt forældreskab. Jeg har selv deltaget to gange nu, og udover at møde nogle potentielle mødre til mit kommende barn har jeg også mødt en del ligesindede. Ved selve speed datingen har jeg fået sagt højt, hvad det er, der er vigtigt for mig ved et kommende samarbejde om et barn – og er dermed blevet klogere på mig selv.
Karen er den perfekte facilitator og hun formår lynhurtigt at få et rum fuld af tydelig spændte og nervøse mennesker til at slappe af. Tak for dig, Karen.”

Mandlig deltager

“Forælder Speed Matching får helt klart min uforbeholdne anbefaling. Det var en 100% positiv oplevelse, der gjorde alt nervøsitet til skamme. Karen formår at skabe et afslappende rum til at møde ligesindede og hvis denne første gang ikke ender ud i et match, vil jeg klart gøre det igen.”

Kaj

“Det var meget givende at deltage i ‘Forælder speed Matching’. Man ved, at dem, der dukker op, er forholdsvis seriøse, og man ved meget hurtigt, om der er kemi. Jeg har ofte brugt en del tid på at skrive med nogen, og her kan det tit løbe ud i sandet. Denne form er i hvert fald den perfekt måde for mig at møde min kommende far/fædre til mit barn.
Jeg vil anbefale det til alle på min vej, som søger denne form for familiekonstellation.”

Mette

“Som homoseksuel mand i Danmark kan det være svært at stifte familie i form af børn/barn.
Selvom vi har ret til at adoptere, kan det være en lang og opslidende proces, hvor motivationen kan svigte og blive “overdøvet” af bureaukrati og regler.
Her kommer Alternative Familieformer og Karen os til undsætning. Hun dækker netop det behov og vigtigst af alt, med hendes arrangementer og speed datings tager hun det første vanskelige skridt for os – nemlig det første møde med en potentiel medforælder.
Konceptet er enkelt, 10 min pr. runde, hvor du møder mange forskellige mulige “partnere” til jeres kommende fælles barn.
Kontakt bliver måske skabt og kimen lagt til noget, der kan blomstre op og blive netop det, man har gået og drømt om, og tænkt var umuligt.
Takket være Karen er det ikke længere kun en drøm, men en realitet.
Kan på det varmeste anbefale en uforpligtende aften arrangeret af Karen, hvad er egentlig det værste, der kan ske?”

Stefan

“Jeg synes, at forældre speed-dating var en virkelig positiv oplevelse. Det var rart at møde folk ansigt til ansigt. Over nettet kan hele processen nemt blive lidt mystisk og skræmmende, men når man møder og taler med folk, er det jo dybest set mennesker i præcis samme situation som en selv. Samtidigt er det godt at få italesat ens tanker og ideer omkring at etablere en regnbuefamilie og ikke mindst høre andres ideer.”

William

“Jeg tænkte fedt. Hvorfor er der ikke flere af det? Her kan man få lov at snakke om børn, som er er det, der er mit primære fokus i stedet for at være bange for, at manden løber skrigende bort, hvis man bringer børn op på første date, så ser man ham nok ikke igen. Her kan man få lov at snakke om det, der betyder noget for en. Det vigtige kommer bare frem her og jeg ved, at de mennesker, jeg møder også synes, at barnet er det vigtige og det er det, de gerne vil.”

“Man snakker om nogen helt andre ting. Det er en meget aseksuel date, for man flirter ikke og man har ikke så travlt med at være perfekt, som hvis man var på en date. Der kan man måske godt få det til at lyde som om, man er sejere end man er. På en måde er det her mere ærligt. Fordi jeg vil det her og du skal ville noget, der matcher, ellers kommer det ikke til at lykkes. Man er på en eller anden måde mere ærlig.”

Pil

“Forælder Speed Matching er virkelig et super koncept, hvis man vil springe hele online-udvælgelsesprocessen over. Det personlige møde vil altid være tusind gange mere sigende end billeder og tekst på en skærm.
En alternativ måde at finde en med-forælder på. Familiekonstruktionen der så (måske) kommer ud af det, tænker jeg ikke er særlig alternativ i dag, men egentlig ret almindelig.
Der skal bare tænkes lidt ud af kassen for at nå derhen.”

Frej

“Det var meget stille og roligt og det var bare fedt at snakke med nogen mennesker, og det fik mig til at tænke nogen tanker, som jeg ikke havde tænkt. Og så kunne jeg meget godt lide, at det var lidt ligesom omvendt Tinder, fordi det var den anden vej rundt. Det handlede ikke om at finde et forhold først og så bagefter finde ud af, om ham her eller hende her er interesseret i at få børn. Det var det første, man gjorde.”

Thorbjørn

“Fordelen ved Forælder speed matching er det personlige møde. Jeg har været deltager to gange, rammerne er blevet bedre, vi havde mere plads til vores samtaler, der var gjort meget for at gøre det rart at mødes.
Stor ros og tak til Karen for det store arbejde med at arrangere og guide os igennem Forælder speed matching.”

Anne

Tak for et virkelig godt arrangement. Jeg håber, du fortsætter med at lave det, du gør, for der er brug for det.

Sara

Karen åbnede ballet med en kort introduktion og afmystificering af konceptet, som jeg tror var rart for os alle. Man finder ud af, at man jo har et fælles formål med eventet og når man først går i gang med de første samtaler, forsvinder nervøsiteten og tiden flyver af sted. Jeg vil klart anbefale arrangementet til andre, der også leder efter en med-forælder.

Thomas