I 2012 var jeg 38 år, single og barnløs

Jeg havde ikke fundet manden, jeg kunne skabe min egen familie sammen med. Men drømmen om at blive mor blev større og større. Jeg vidste, at jeg ikke længere kunne satse på at finde en kæreste at få et barn med, så jeg var nødt til at finde en alternativ måde at skabe min egen familie på.

Lang historie kort – i 2013 blev jeg mor til en skøn søn, som jeg har fået sammen med en homoseksuel mand.

Du kan læse mere om min families historie i denne artikel fra Kristeligt Dagblad.

Jeg vil så gerne hjælpe andre med mine til tider dyrtkøbte erfaringer og med indblik i den konstante udvikling, jeg er midt i som mor og medforælder. En hjælp til dig, der står i samme situation, som jeg selv gjorde, da jeg var i slutningen af 30’erne – hvor jeg ikke havde nogen at spejle mig i – og til dig, der har taget springet og valgt at skabe din helt egen alternative familie med de udfordringer, det nu kan medføre.

Certificeret Life Coach fra Manning Inspire. Uddannet journalist med baggrund i tv-branchen primært som redaktionschef. Her har jeg produceret en lang række tv-programmer, som har haft afsæt i at hjælpe de medvirkende videre i livet og skabe forandring.

Artikel om mit samarbejde med Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse